Det smarte er selvfølgelig, at man sparer tid, da toget ikke skal ac- og decelere ved hver station. Kun de passagerer der stiger af og på gør dette i deres egen vogn.

Læsøgades skole i Århus har besluttet, at elever helt ned på 1. klassetrin skal lege med 10” computere. Desværre er der tale om pædagogisk populisme, som i den sidste ende skaber dårligere forudsætninger for børnene.

De kalder det Fremtidslaboratoriet, gør de, når lærere i et – desperat? – forsøg prøver at udvikle nye undervisningmetoder, som efter sigende skal gøre undervisningen langt mere effektiv og sikre, at den på Nydansk er ‘up to date’.

»Målet er at gøre computer- og kommunikationsteknologien til en almindelig del af den daglige undervisning,« siger Birthe Aagesen leder af Fremtidslaboratoriet.

Jeg forstår ikke, hvordan det kan være et mål i sig selv at bruge computere i undervisningen. Jeg ved godt, jeg måske er gammeldags, når jeg plæderer for, at skolens formål er at lære eleverne noget. Men hvis formålet bare er at afprøve indlæringsmetoder (engang var det rundskredspædagogik og sanglege i kemitimerne), så  kan man vel ikke forvente, at eleverne bagefter kan klare sig internationalt – hvilket ellers er argumentet?

Det handler om mere end at kunne bruge en computer.
»I dag er skoleelever vant til at chatte, blogge og twitte, og det kan lærerne udnytte til at åbne undervisningen mod omverdenen og inddrage aktuelle og relevante begivenheder i undervisningen,« siger hun.

Da jeg gik i folkeskole var lærererne ganske fint i stand til at kopiere avisartikler fra samme morgen, som man kunne bruge til aktuelle debatter. Hvor er den ekstra gevinst?

Det er en underlig bagvedliggende logik. Det lader næsten til, at skoleystemet kæmper for at finde på en ny og endnu mere spøjs pædagogisk tilgang end deres forrige, før vi når at evaluere, om deres seneste bestræbelser bar frugt.

Som jeg ser det, er der fem væsentlige argumenter imod:

1. Tiden er knap. Eleverne er kun i skole X antal timer om dagen. Hvert minut der går med Twitter, Blog, Facebook og alt det andet vi andre kalder ovespringhandlinger, må nødvendigvis gå fra reel undervisning i noget andet. Y antal minutter brugt på Twitter er altså det samme som Y antal minutter IKKE brugt på matematik, grammatik osv.

2. De basale færdigheder er vigtige. Det er rigtig fint at følge med i, hvad der sker på den teknologiske scene. Jeg er for. Men du kan ikke skrive blogindlæg uden et minimum af grammatisk forståelse. Til sammenlignign uddanner Indien næsten 450.000 ingeniører om året, og man skal ikke tvivle på, om de kan den lille tabel, gerne arbejder 80t om ugen og ikke får nær så meget i løn, som vi gør. Den danske standard kan ikke holdes på et tilfredstillende niveau, hvis de grundlæggende folkeskolefag ikke sidder på rygraden af alle eleverne.

3. De basale færdigheder er vitigst. At være med på de teknologiske bølger kan være en fordel, men den er ofte overdrevet. Hvad der derimod kun svært kan overdrives, er fordelen ved at have den lille tabel, almen grammatisk forståelse, evnen til at vurdere historisk kontekst og simpel viden om verden omkring os. Alt dette er forudsætninger for fremtidig succes, hvadend man vil være kommunikationskonsulent, økonom, historiker, skolelærer, programmør eller næsten alt andet er de basale færdigheder en forudsætning – og til dem hører ikek brug af Twitter. Derfor er det vigtigt, at folkeskolen fokuserer på dem, så man med dem i bagagen lettere kan bevæge sig videre og måske sidenhen lære om innovation, teknologi og overspringhandlinger i form af sociale medier.

4. Den teknologiske udvikling er altid foran. Jeg har aldrig mødt en underviser, der var bare nogenlunde fremme i skoene, hvad angik den teknologiske udvikling. Og jeg forventer heller aldrig at opleve det. Sagen er enkel. Udviklingen går så stærkt, at der skal skrives nye, lange, bureaukratiske rapporter og laves kurser hver måned, hvis skolesystemet, skal følge med. Jeg tilmeldte mig alle de fede online-tjeneste jeg kunne opstøve i februar, og jeg oplever allerede, at jeg ikke er en del af det gode ‘first-mover’ selskab. Unge mennesker, og i dag det vi engang kaldte børn med alt hvad ordet indebar, har meget nemmere ved at navigere rundt i disse, end størstedelen af alle undervisere vil have, fordi det er en del af deres hverdag. Hvis projektet lykkes nogenlunde, bliver læreren kun lidt til grin overfor sine elever.

5. De klassiske dyder. Her er noget, jeg aldrig har forstået: Hvorfor der tilsyneladende ikke er nogen værdi i at lære børn, at de skal sidde på deres flade, lytte og være stille. Jeg ved godt, det ikke er moderne, men de får brug for det i højere grad end Twitter, hvis de skal klare sig godt. Det begynder allerede i gymnasiet, det bliver vigtigt på universitetet, og det er altafgørende i forretningslivet. Det indvendes af og til, at det også er for galt, og skal ændres, men profeterne af denne holdning taler som oftest til store forsamlinger fornemt bænket på rad og række, mens en halv-kedelig powerpoint i baggrunden beretter om de sociale mediers uanede muligheder.

Der findes sikker flere argumenter imod, og måske endda også et par plausible for? Men sagen er den, at den selektive bedømmelse af alt nyt, og følgelige uanede beundring herfor nødvendigvis må tages op til revidering. Ellers ender vi med at Twitte om, hvad andre laver, fremfor at gøre det selv.

Hat tip: MR