Bryan Caplan skriver:

I think he[Tyler Cowen, red.] called it the “deflationary century.”  His point: Most of us would rather have $1000 nominal dollars to spend on year 2000 goods than $1000 nominal dollars to spend on year 1900 goods.

Og Bob Murphy gør os opmærksom på, at det er hele $65,000 i nutidsværdi, hvorfor han også er dybt uenig i Cowens tankeeksperiment.

Men jeg mener nu, at Cowen muligvis har en pointe. Årsagen skal findes i den innovation, der er foregået siden år 1900. Alt fra isolering i huse over madvarer til lægemidler, som vi tager for givet i dag er enten væsentligt forbedret eller ganske enkelt opfundet siden år 1900. I sammenligning lever en middelklassedansker i dag som konger og baroner i middelalderen. Så man ville måske kunne købe mere for samme nominelle beløb, men mere af hvad?

En digital valuta med en begrænsning i væksten, der – indtil grænsen nåes – er konstant er allerede en realitet.

Projektet hedder Bitcoin, og bruges allerede som betalingsmiddel i den virkelige verden, f.eks. det canadiske F.A.Hayek Institute.

Bitcoin er elektronisk, væksten i pengemængden har fastsat gennemsnitlig konstant udvikling og har i øvrigt en øvre grænse af teknologiske årsager. Herefter vil der naturligvis opstå deflation.

Fordelen ved systemet er naturligvis, at det ikke er underlagt nogen regerings kontrol, og derfor skla man ikke være nervøs for et overinflationært økonomisk miljø, som ellers kan være en bekymring. For mig at se er systemet primært interessant, fordi – og for dem – der allerede arbejder på fristatsprojekter eller oprettelsen af nye stater i internationalt farvand.

HT: Greg Mankiw