Jojo, jeg anerkender, at Lund Madsens talkshow ikke er vidunderlig sjovt. Men så igen, hvad på dansk TV er for alvor frivilligt morsomt?

Anders Lund Madsen har derimod en fast klumme på JP, som bestemt er læseværdig – står fint til frokost eller lignende pauser. Man kan forestille sig Berlingskes ‘Groft sagt’, blot med mere underfundig sarkasme.

I den seneste klumme, Udblik: Jeg anklager, skriver Lund Madsen bl.a.:

Jeg betaler bøder. Uden at kny. Hvis de er o.k. Og tro mig. O.k. har vide rammer. Det er trods alt København. Byen, der lukkede Nørrebrogade for biler. Bare for sjov. Byen, der kræver 45 kr. for en times parkering. Bare for at se, om man virkelig kan. Byen, der ved årsskiftet bad sine egne indbyggere betale 690 kr. om året for at få lov at have deres egen bil holdende nede på deres egen gade.

Og forsætter med en bredside mod ‘tidens trend’:

[J]eg bor lige over for Fælledparken, som er Københavns største park. Det er imidlertid slet ikke nok for gutterne inde på kommunen, der dybest set helst vil fjerne selve byen fra vor hovedstad, således at den bliver en mellemting mellem en (sikkerhedsmæssig forsvarlig) legeplads og en skov.

Jeg er helt enig med Lund Madsen i denne anklage. Klummen som ovenstående uddrag stammer fra er primært simple hverdagsbetragtninger, men af og til løfter Lund Madsen sig længere op. Som f.eks. da han for en uge siden skrev en klumme, Udblik: Det forkerte stof, hvori han erklærer det politiske system for dødt.

Anders Lund Madsen erklærer det politiske system for dødt, fordi der ikke længere eksisterer magt i systemet. Magten forsvandt sammen med de sidste rester af politikere med format. Politikere, der ikke tør have en holdning med løber med, undskylder, og knap nok er. Politikere der ikke repræsenterer holdninger men kun magten, og som siden opdager, at magten i sig selv ikke eksisterer. Eller som Lund Madsen beskriver det:

Men når jeg ser på Gordon Brown, der står uden for den sure dames hus og smiler sygt, mens han undskylder over for Storbritannien, at han kaldte hende sur – og hun var sur! – så ved jeg, at jeg ikke tager fejl.

Lund Madsen mener ganske enkelt, at det politiske system er dødt, fordi ingen politikere tager det alvorligt. Fordi ingen politikere har noget at byde på, men bare byder sig til. Og hvor har han dog ret.

Jeg nægter at skrive, at alting var bedre i gamle dage. Men alting var bedre i gamle dage. I hvert fald inden for politik. Da jeg var dreng, var der politikere, man kunne se op til – selv hvis man var voksen og klog. Nu er der Lene Espersen.

For at parafrasere en Sun forside: Will the last person to give up politics please turn out the lights?

Med udtalelser fra de seneste dage, har jeg efter ingen tiltro til, at hverken Obama eller Lene Espersen har nogen idé om, hvad kapitalisme er, desværre… Og når jeg siger kapitalisme, mener jeg strengt taget bare simpel mikroøkonomi.

Lene Espersen udtaler:

Det er ikke omkostningsfrit for de erhvervsdrivende at modtage betalinger via Betalingsservice, men de gebyrer, der pålægges forbrugerne, skal selvfølgelig ikke være større end de udgifter, virksomhederne rent faktisk har ved, at kunden benytter Betalingsservice. Virksomhederne skal ikke gøre dette til en pengemaskine

Jamen kære Lene, hvorfor egentlig ik’? Det er jo sådan set det, virksomheder går ud på. Må virksomheder så heller ikke tage mere end deres præcise omkostninger i produktionen? Og hvis Lene E. vil gribe ind overfor overpris på gebyrer, hvordan vil hun så håndtere de virksomheder, der lægger gebyret ind i prisen og ikke opkræver det særskilt?

Hvad Lene Espersen ikke synes at forstå er, at virksomheders mål er at blive pengemaskiner, og dermed genere stor omsætning med stor avance. Og virksomheder har brug for profit for at udvikle nye produkter, udvide deres produktionsapparat eller blot ruste sig til dårligere tider.

Selvom man er Præsident i USA, betyder det dog ikke, at man selv er væsentligt mere oppe på dupperne:

These are the very taxpayers who stood by America’s banks in a crisis, and now it’s time for our banks to stand by creditworthy small businesses and make the loans they need to open their doors, grow their operations and create new jobs

Obama tror tilsyneladende, at de her bankpakker fungerer på samme måde som når man låner en tyver af en kammerat (man giver den tilbage ved førstkommende lejlighed).  Hvis banker skal låne penge ud, skal flere ting være opfyldt: 1) De skal have penge at låne ud, 2) De skal tro på, at de kan få pengene igen, 3) De skal tro på, at deres eksisterende udlån kommer hjem igen og 4) Der skal være nogen at låne ud til.

Enkelte af punkterne lyder måske for åbenlyse til, at det overhovedet er værd at tage dem med. Men faktum er, at under den nuværende krise, er det blevet nødvendigt. For tiltrods for mange politikeres gode intentioner, ser situationen sådan ud: 1) Mange banker er ved at gå konkurs og har ganske enkelt ikke pengene, 2) Mange virksomheder og privatpersoner har dårlig økonomi, så bankerne tør ikke låne til dem, 3) Mange banker som ikke står på afgrundens rand har alligevel grund til bekymring, da nogen af deres debitorer muligvis har det svært, hvilket gør dem sårbare. 4) Mange virksomheder og private holder igen med investeringer og fokuserer på deres nuværende økonomi.

Med andre ord kan bankerne ikke bare låne ud, fordi Obama gerne vil have det. Og de fine redningspakker Obama (og Lene E.) har sat i verden, har ganske enkelt ikke hjulpet efter hensigten (Hate to say I told you so)

Markedet er ikke noget man styrer fra centralt politisk hold. Det er en symbiose af forbrugere og producenter, der automatisk fordeler de tilgængelige ressourcer imellem sig, så udbyttet bliver det, der tilfredsstiller alles behov bedst muligt.