Det kan man forvisse sig om i en artikel fra business.dk under overskriften EU: Kriseramte banker skal krakke. Overskriften snyder desværre. Bankerne skal krakke ja, men først efter EU har fået en meget betydelig magt over dem.

Ingen banker bør være for store til at gå ned eller for indbyrdes forbundne til at gå konkurs, siger Michel Barnier, EU-kommissær for finansielle tjenesteydelser.

Med andre ord vil EU-kommissæren lave strammere monopol-lovgivning, der nu sigter mod, at ingen virksomhed må være stor nok til at påvirke andre (sic!) OG og den finansielle interdependens skal mindskes vil – alt efter hvordan det implementeres – besværliggør låntagning, omsætning og generel handel i større eller mindre grad.

Samtidig skal de europæiske finanstilsyn have større magt, så de blandt andet kan tvinge banker til at udskifte ledelsen eller skaffe sig af med særligt risikable forretningsområder. (Min fremhævning)

Undskyld mig… hvad!? Dette er ville være en endegyldig underminering af den private ejendomsret af så grov en karakter, at bankerne ikke længere ville kunne anses for at være privat virksomheder. Bankvirksomhed ville de facto være udliciteret fra staten til bankerne, hvor staten konstant kan korrekse bankernes dispositioner.

Når det så er sagt, så er det en gåde, hvorfor statsansatte økonomer er så meget dygtigere end bankernes økonomer, at de bedre kan vurdere, hvilke forretningsområder, der er ‘særligt risikable’.

Hvorfor tror folk på, at de bedste økonomer er dem, der er ansat i en sektor (læs: staten), hvor lønnen er lavere og konkurrenceparametret er indflydelse (læs: magt). Fremfor økonomer, der er ansat i en sektor (læs: private virksomheder) hvor lønnen er konkurrenceparamter og man vurderes på evner. Jeg begriber det ikke.

Mine damer og herrer, over alting vajer der en stor fed EU-fane…

Banken løb på godt dansk tør for penge. Det samme skete i sin tid med Nothern Rock, hvor kunder stod i kø ud på vejen for at hæve deres penge.

Årsagen er simpel. Bankerne låner ganske enkelt flere penge ud, end de har. De satser på, at alle deres kunder ikke møder op samtidig for at hæve deres indestående – derfor er indestående strengt taget også et misvisende ord, idet pengene ikke står i banken. Derfor kalder man også banksystemet for Fraktionalt Reserve System, da bankerne kun har en fraktion af deres kunders indlån.

Men er det ikke ikke skidt? Både ja og nej. Det er skidt, hvis man tror, at det er 100% sikkert at sætte sine penge i banken, det er det ikke. (Det eneste der er sikkert er at smide dem i madrassen og købe sig et haglgevær.) Men det har dog en positiv effekt. Fordi vores banksystem er fraktionalt kan man få en rente, da der er tale om en investering. Det er er forholdvis sikker investering, fordi det man satser på reelt kun er hvorvidt banken overlever eller ej, men det er ikke desto mindre en investering. Og fordi det at sætte sine penge i banken er en forholdsvis sikker investering, får man et lavt afkast, altså renten.

Et bank run er, når så mange kunder forsøger at hæve deres pegne samtidig, at banken ikke er i stand til at udbetale pengene. Typisk har bank runs en eskalerende faktor indbygget, som man også så ved Nothern Rock. Når først en række kunder ønsker at trække deres penge ud, vil mange forsøge at følge hurtigt efter for ikke at ende med at være de sidste, og dermed miste sine penge. I Danmark garanterer staten dog indestående op til en vis størrelse, kaldet indskydergarantien.