Anden har for godt et år siden i forbindelse med sit seneste show givet et interview til Berlingske, hvor han skælder danskerne tilbagelænede krævermentalitet ud.

Old news, I know, men til mit forsvar var det i et af mine gamle indlæg og ville blot have det med her. Jeg vil egentlig blot give jer de gode citater:

Alt bliver mere og mere strømlinet og regelret. Jeg har et helt romantisk billede af, hvordan Danmark var i begyndelsen af 1990erne. I dag er der enormt mange ting, vi ikke må, og der kommer hele tiden flere regler. Man kan ikke holde en spontan fest i Frederiksberg Have, for det skal anmeldes, når mange mennesker samles. Man må ikke filme på Strøget uden at have søgt om tilladelse. Og så er der lige pludselig videoovervågning og diskretionslinjer og rygeforbud. Det er som at leve i et åbent fængsel. Man må gå ned ad gaden, og man må gå hjem, og man må passe sit arbejde – og så må man i øvrigt ikke stille sin cykel op ad nogen som helst vinduer nogen steder

I skolen syntes jeg tit, at læreren var sådan en, der bremsede drømme og tanker. Når man er barn, så tænker man jo bare: Kunne det ikke være fedt at bygge et hus ude i skoven? Men det må man jo ikke. Kunne det så ikke være fedt at tage ud og fiske? Nej, for så skal man have et fisketegn. Det gjorde mig enormt trodsig.

Som ungt menneske er man meget lydhør over for indoktrineringen mod det dér hamsterhjul, som vi helst skal ende i alle sammen. Man skal have noget at falde tilbage på. Man skal have en grunduddannelse, ellers er man en taber,

Jeg gør mig hele tiden umage med at være et hak mere venlig og have et hak mere overskud – og med ikke at gå og bitche over småting som, at vejret er dårligt

Folk kommer hen til mig og siger: ’Du skal bare vide, at jeg ikke kunne lide det, du lavede.’ Og hvis jeg så spørger, hvorfor de fortæller mig det, så reagerer folk ofte med at sige: ’Skal jeg ikke være ærlig?’ Folk anser det for en enorm stor kvalitet, at de er »ærlige« og ikke bange for at sige deres mening. Men de har jo ikke så travlt med at bruge ærligheden til at dele ud af sig selv og fortælle, hvornår de sidst har grædt, hvad de får i løn, og hvad de er bange for. Det har ikke en skid med ærlighed at gøre. Det er mennesker, som prøver at booste deres eget ego ved at dykke andre.

Hvis man eksempelvis synes, at det flyder med snavs på gaderne, så må man sgu gøre noget selv i stedet for at brokke sig og sidde og vente på en affaldskampagne.

Mange mennesker er passagerer i livet i stedet for selv at sætte sig bag rattet. De fleste lever jo på en måde, som får dem til at synes, at livet er hårdt, og at de selv er ofre

Jeg ved ikke, om Anden stemmer på et af de såkaldt borgerlige partier, men interviewet i Berlingske antyder ret krafigt, at han på ingne måde lider under kollektivistisk tankegang.