Østrigsk Økonomi – en guide
Denne side er mit forsøg på at lave en samling af økonomiske tekster, som giver en indføring i – primært – Østrigsk Økonomi. Årsagen er, at jeg flere gange er blevet spurgt om, hvad man bør læse og hvor man skal begynde, hvis man ønsker større indsigt i østrigsk teori. Siden er ikke tænkt som en autoritativ udlægning af økonomisk teori som sådan. Med tiden vil jeg formentlig selv skrive flere teoretiske indlæg. Indtil videre kan mine egne skriverier om økonomi findes her: Økonomiske lektioner.
Hvis du har forslag til, hvad der skal optages på listen, eller har spørgsmål til noget herunder må du meget gerne skrive til mig.
Læsestof
Begynder
Hvis man ikke har den store erfaring med Østrigsk Økonomi – eller økonomi i det hele taget – bør man begynde her i nedenstående rækkefølge. Derudover vil jeg anbefale sektionen ‘Klassikere’, som også er en forudsætning for et solidt fundament for økonomisk forståelse.
Den Østrigske Økonomiske Skole, COIN
En af de få artikler på dansk. Artiklen er udmærket, men bestemt også meget overfladisk. Der er stort set kun tale om en introduktion til begrebet ‘østrigsk økonomi’.
Austrian School of Economics, Peter J. Boettke
En fremragende og struktureret artikel af Boettke, som bestemt er en notabilitet i den økonomiske verden.
Economics for Real People[PDF], Gene Callahan – 350 sider
Economics for Real People er en rigtig god introduktion til Østrigsk Økonomi mere bredt end ovenstående artikler. Det kan varmt anbefales for folk, der har forståelse for økonomi på gymnasielt niveau og gerne vil dybere ind i teorien.
Economics in One Lesson[PDF], Henry Hazlitt – 234 sider
Hazlitts bog er en klassiker blandt østrigske værker. Bogen er dog ret simpel, idet den præsenterer Broken Window Fallacy og derefter applicerer denne på et utal af konkrete eksempler, som man vil genkende fra den offentlige debat. Har man læst de første halvtreds sider, kan man gætte sig til resten, men det gør ikke emnet mindre relevant.
Mises University – Required Readings, Ludwig von Mises Institute (LvMI)
LvMI afholder årligt Mises University, hvor det inden forventes, at man har læst om Østrigsk Teori, så alle har en fælles referenceramme. Det gør de med den samling af artikler og bøger, de kalder ‘Required Readings’. Særligt de første henvisninger er værd at læse, hvis man endnu ikke rigtigt kender til Østrigsk Teori. Andre af artiklerne kan dog være en mere svært tilgængelige og handler primært om økonomiens filosofiske udgangspunkt.
America’s Great Depression[PDF], Murray N. Rothbard – 409 sider
Rothbards værk om Den Store Depression er en grundig indføring i Østrigsk konjunkturteori, som er hjertet i Østrigsk teori. Derudover giver den gode argumenter til både den daværende og nuværende krise.
Vil blive opdateret…
Klassikere
Denne gruppe indeholder artikler, der ikke er typisk ‘østrigske’, men som danner en del af det grundlag, som både Østrigske, Klassiske og Keynesianske økonomer bygger videre på.
The Fable of The Bees[PDF], Bernard Mandeville – 21 sider
Fablen er egentlig et digt og originalt udgivet i 1705. Ikke desto mindre er det en klassiker indenfor økonomi, idet det indfanger både ‘den usynlige hånd’ og arbejdsdelingens betydning for økonomi.
The Tragedy of the Commons[PDF], Garret Hardin – 6 sider
Hardin er ikke østrigsk økonom, men Tragedy of the Commons er et uhyre vigtigt koncept og artiklen problematiserer fint fælleseje og dets afledte effekter.
That which is seen, and that which is not seen[PDF], Frederic Bastiat – 34 sider
Bastiats artikel fra 1850 er også bedre kendt under ‘The Broken Window Fallacy‘, fordi artiklens eksempel omhandler netop et ituslået vindue. Bastiat forklarer meget fint om alternativomkostninger (opportunity costs), som desværre er et alt for overset begreb.
The Wealth of Nations[PDF], Adam Smith – 786 sider
Adam Smiths kendte værk, som oftest bruges som offer for spot mod kapitalisme. Smith, og mange andre økonomer på hans tid, var moralfilosoffer, hvilket værket også bærer præg af.
Vil blive opdateret…
Artikler
The Bailout Reader, Ludwig von Mises Institute (LvMI)
LvMI’s Bailout Reader er en samling af artikler, der alle behandler ‘Finanskrisens’ årsager og vejen frem. Derudover er der nederst links til relaterede bøger.
Vil blive opdateret…
Bøger
Kommer senere.
Video og lyd
Video
Foredragsserie, Arrangeret af COINJörg Guido Hülsmann og Hans-Hermann Hoppe gennemgår centrale temaer på engelsk (Husk at starte fra bunden). Både Hoppe og Hülsmann er centrale figurer i østrigske kredse. Særligt Hoppe er både respekteret og omdiskuteret – alt efter, hvem man spørger. De elleve foredrag kan anbefales, hvis man ikke lige orker at læse stoffet selv, eller ønsker en mere overfladisk fornemmelse af, hvad Østrigsk Teori er. Jeg anbefaler dog, at man læser artikler og bøger for en dybere forståelse.
Podcasts
Lad mig starte med en generel anbefaling. Lydoptagelser fra diverse forelæsninger kan fint lyttes til, mens man handler ind, løber eller kører bil/tog/bus.
Mises Media, Ludwig von Mises Institute(LvMI)
LvMI er rigtig gode til at lægge lyd- og videooptagelser ud på nettet – og for den sags skyld litteratur, der ikke er copyright på. Særligt kan jeg anbefale optagelserne fra Mises University 2009, hvor jeg selv deltog.
Fee Library, Foundation for Economic Education
Endnu en pæn samling af video og lyd fra forskellige forelæsninger om økonomi. Desværre er det lidt sværere at finde rundt i materialet, end tilfældet er for Mises Media.
Blogs
Kommer senere. Se i mellemtiden kategorien ‘Økonomi’ i højre side.