Loading ...« Inflationsfrygt eller ej? | Main | Hitchens gennemgår de 10 bud »
Anmeldelse: Inside Job
By Hedegaard | June 27, 2011
Filmen ‘Inside Job‘ forsøger at afdække finanskrisen. Det gør den med svingende held og med en alvorlig slagside.
Inside Job bygger faktisk på en prisværdig præmis, nemlig den, at nogen må have ansvaret for, hvorfor det gik så galt. Filmen forsøger så at beskrive, hvem de ansvarlige er, men desværre er konklusionen skrevet på forhånd, og der gøres ingen indsats for at forstå dem med det modsatte synspunkt.
Filmen er inddelt i fem afsnit:
- How we got here
- The Bubble
- The Crisis
- Accountability
- Where we are now
Deregulering gjorde det muligt for finansielle virksomheder at finde på nye smarte finansielle produkter, ændre deres kapitalstruktur til mere gearede investeringer og forsikre sig imod tab på kryds og tværs. Samtidig blev risikofyldte produkter vurderet næsten risikofrie og der blev lånt ud til folk, der havde ringe muligheder for at betale tilbage. Alt dette startede med Reagans deregulering og blev groft udnyttet af Wall Street, der samtidig tjente tykt på det, indtil boligboblen sprang. De indflydelsesrige chefer mistede dog ikke deres bonusser og fik ligefrem af og til gode jobs i regeringen, mens den lille mand på gulvet blev efterladt med regningen.
Grådighed og en liberaliseringsideologi var årsagen, forstås. Det hele er i øvrigt sympatisk indtalt af Matt Damon, og så må det jo være rigtigt…
Jeg er enig med filmen i flere ting. Der blev udviklet ualmindeligt smarte finansielle produkter, som finansfyrsterne ikke mente, at der var den store risiko ved – hvordan nogen med en økonomisk uddannelse ærligt kan tro, at større afkast uden større risiko ikke bare er en våd drøm, kan undre. Jeg er også enig med filmen i, at der blev lånt penge ud til folk, der ikke burde have haft huslån.
Problemet ved filmen er dog den prædefinerede politiske agenda, der få skaberen til at glemme at stille spørgsmåltegn ved, hvorfor ovennævnte kunne ske. F.eks. ‘glemmer’(?) filmen at nævne, at det igennem mange år – og særligt under Clinton – var den amerikanske regerings politik, at den amerikanske drøm bestod i husejerskab, hvorfor regeringen mere end opfordrede til disse risikable huslån. Se evt. min egen gennemgang af Finanskrisen forklaret. Men et sådan forhold gør det naturligvis sværere at give ‘det frie marked’ skylden, da der er tale om en såkaldt regeringsfejl.
Filmen spørger heller ikke, hvor al den kredit, der var i systemet, kom fra. Den nævner godt nok liberaliseringen af kapitalkravene, men dette er utilstrækkeligt til at forklare de enorme nominelle stigninger i aktivers værdi. Her skal ses på pengepolitikken, hvor man ovenpå dot-com boblens kollaps satte ‘gang i hjulene’ igen ved at føre en meget løs pengepolitik med en meget lav rente. Misgerningerne i boligsektoren blev netop opdaget, da man begyndte at hæve rente og alle de kanp så profitable projekter blev afsløret som kejserens nye klæder – igen en klar regeringsfejl.
Filmen tror derimod, at alt er løst, hvis vi bare regulerer mere. Det er en kedeligt simpel konklusion for en film, der ellers fint fremdrager Rajans ‘Has Financial Development Made the World Riskier?‘ i forklaringen af, at risiko og afkast bør hænge sammen. Hvis staten redder virksomheder, der burde gå konkurs, lærer de ikke lektion, da man fjerner en del af risikoen og lader dem stå tilbage med års afkast. Redningspakkerne i sig selv er dermed en regeringsfejl, der kun skaber grobund for lignende kriser i fremtiden. Man har skabt såkaldt moralsk hazard.
Filmens politiske slagside gør den altså en smule anstrengende at se, men jeg mener stadig, at den er et kig værd – dog ikke, hvis man har alt for travlt…
Se evt. Khvilsteds anmeldelse f samme her: Inside Job (2010) – En rød politisk ulv, forklædt i fåreskind.
Addendum: Ezra Klein skriver i en ganske fremragende anmeldelse af Inside Job, at “[w]hat’s remarkable about the financial crisis isn’t just how many people got it wrong, but how many people who got it wrong had an incentive to get it right.” Det er en yderst vigtig pointe at notere sig, når man kritiserer Wall Street.
July 25th, 2011 at 10:38
Hej Hedegaard
Tak for en fin anmeldelse. Jeg er sådan set enig i mange af dine synspunkter, problemet er at økonomi (som du nok ved :-) er så kompleks størrelses at det er meget svært at belyse den fra alle sider. Det gør det nok “nemmere” for en instruktør at falde i, og lave en mere ensidig film.
Andreasen – Høng