Loading ...« Drenge! Det er tid til en humle! | Main | Hans Engell tager fejl – igen »
De Radikale: Danmarks mest insisterende minoritet
By Hedegaard | September 3, 2010
De Radikale insisterer på ikke at være som alle andre. Måske prisværdigt, men politisk selvmord.
De radikale har næget at lade S og Socialistisk Folkeparti hæve skatten, hvis regeringen skifter efter næste valg. Det kommer efter, at De Radikale først ville lette skatten for de rige og derefter blev imødekommet i nogen grad af S og Socialistisk Folkeparti, der sænkeded et beløb de vil hæve skatten med.
Lad mig starte med at slå fast, at jeg er sympatisk overfor De Radikale. De er slet ikke så dumme, hvad angår økonomi – deres seneste kampagnesite er såmænd endda ret fedt opbygget. Men deres måde at positionere sig selv i dansk politik på, undrer mig.
Det er mig dog en smule uforståeligt, hvorfor De Radikale nærmest stræber efter at besværliggøre samarbejdet med de to øvrige oppositionspartier. Der er for mig at se følgende muligheder:
Politisk idealisme: De Radikale er trods alt kendt for at gå egne veje, selovm det kan koste lidt stemmer – også selvom de fleste måske vil mene, at fremgangen under Jelved var politisk populisme. De Radikale er ikke dummere, end at de godt ved, at deres kombination af politiske holdninger er svært spiselig for en større druppe af danskerne og de kører derfor linen ud. Politisk idealisme er prisværdigt, men det kan også være politisk selvmord.
Den villige syndebuk: Vestager og Co. kan muligvis tro, at det er værd at trække linierne hårdt op inden et valg, så de nødvendige reformer kan gennemføres efter valget med De Radikale som syndebuk. S-SF giver samarbejdet med De Radikale skylden for, at skatten bliver hævet mindre end ellers og at man laver reformer af efterlønnen, og så går verden i øvrigt sin stille gang. Det kan betyde, at den danske befolkning vil kunne pege fingre af De Radikale for egenhændigt at have bragt dem alverdens ulykker.
Dårskab: Måske famler De Radikale ganske enkelt bare i blinde. Jeg er i forvejen en smule forvirret over, hvem man målretter sin politik mod, når man slår på økonomisk ansvarlighed, ‘værdig udlændingepolitik’, moderne folkeskole og eurofili. Forstå mig ret, der kan være tale om fornuftige holdninger, selvom jeg ikke er ubetinget enig med dem. Men ærlig talt. Økonomisk ansvarlighed opfatter danskerne borgerlige partier som havende bedst styr på. Danskerne tager godt imod ‘kloge udlændinge’, men er generelt skeptiske overfor yderligere indvandring. En moderne folkeskole i radikale forstand er ikke så populær, som den har været. Og EU er alt for langt væk for de fleste danskerne at forholde sig til.
Endnu mere uforståelig er De Radikales seneste udmelding, fordi partiet jo efterhånden ikke kan kræve titlen som midterparti længere. Venstreorienteret er de facto status. Khader, Emil Ammizbøl og Helveg Petersen var De Radikales borgerlige fløj, men de blev alle fortrængt. Derudover har Radikale været på noget af en rutsjebanetur i deres forhold til Socialdemokraterne og SF. Først afviste Vestager en regering med SF (hvem troede hun, hun var?), så blev der åbnet op (aller nådigst, forstås), derpå blev der stillet krav til S-SF, og senest har Vestager nærmest tigget om at måtte være med. At tage sådan en tur indenfor to år, hvor forholdene ikke ændrer sig markant, og hvor man kontinuerligt selv bidrager til at blive trængt op i en krog, vidner om manglende politiske evner!
Som det måske fremgår af behanlingen, er jeg afklaret med, hvor jeg mener skoen trykker. At insistere på at være en politisk minoritet fører ikke en nogen vegne. Det ksal ikke tolkes som en støtte til politisk populisme, men blot en opfordring til, at man som politiker trods alt vælger sine kampe og udviser rettigdig omhu. Skal man påvirke en hel nation til at følge ens minoritet, skla man være væsentligt dygtigere end Vestager og Co. Magter man ikke denne opgave ‘indefra’ (i det politiske system), så skulle man gå over til græsrodsarbejde eller give op. Alt andet er sørgeligt, og opnår ikke andet end nemme spaltemeter(sic!) til underuddannede journalister, der går efter den hurtige historie.
Comments are closed.
