Kategorier

Seneste kommentarer

Seneste indlæg

Tags


« | Main | »

Myten lever: Journalister forsat venstresnoede

By Hedegaard | May 6, 2010

Videnskab.dk har offentliggjort en artikel, der peger på, at ‘myten om de røde lejesvende er aflivet’. Men efter at have læst artiklen grundigt kan jeg konstatere: Myten lever!

Forskere fra Syddansk Universitet har, groft sagt, undersøgt, hvorvidt politikere får samme behandling, når de optræder i medierne – lige lang taletid, omtales kritisk eller ej osv. Her finder de, at DR og TV2 giver samme behandling, og at denne behandling er velafbalanceret og fair (‘Resultat listen kan ses her[jpg])

Men er det nu også virkelig det, der er den interessante ‘myte’ om journalisternes nyhedsdækning? Selvfølgelig ikke. Almindelig anstændighed dikterer naturligvis, at politikere fra begge fløje har ret til lige behandling, når de optræder i statsmedier[sic!]. Men hvad er så myten om journalisters politiske ståsted og dettes indflydelse på nyhedsdækningen? ‘Myten’ er, at journalisternes prioriteringer i historier og vinklen herpå er bestemt af deres politiske ståsted, og det har ovennævnte undersøgelse slet ikke undersøgt – “irrelevant i denne sammenhæng”, som forskerne noterer.

M.a.o. er der stadig grund til at mene, at journalister påvirker nyhedsdækningen i en stærkt venstresnoget retning. Min påstand er, at stort set alle journalister hellere skriver om et ‘skattehul’, der giver lavere provenu end tilfældet kunne være uden, end de skriver om en skatteregel, der skaber store gener i virksomheders hverdag og dermed gør virksmhederne mindre konkurrencedygtige (og sænker det potentielle skatteprovenue?).

Denne skævhed skyldes to ting.

For det første journalisternes politiske ståsted, der påvirker journalisternes prioritering af historier og vinkler herpå – som i 60′erne og op gennem 70′erne og 80′erne i nogen grad formentlig var en bevidst prioritering blandt ventreorienterede journalister, der gennem deres virke ikke var for fine til end ikke at tilstræbe objektivitet. I dag er problemerne større, fordi de nye generationer af journalister er født ind i velfærdsstaten svøbe, og dermed skriver venstredrejet blot de holder sig indenfor den offentlige konsensus. Tillagt at journaliststanden er berygtet, om noget, for manglende reflektion over de nyheder, der viderebringes og det totale fravær af andet end overfladisk viden, om de emner de skriver om, kan man kun svært gøre sig håb om, at dette ændrer sig.

Det andet, der bidrager til ovennævnte skævhed er selve journalistuddannelsen. Her opflaskes bladsmører in spe i at finde frem til konflikter og derefter stille nogen til ansvar. Og nogen er naturligvis altid magthaverne, der forvnetes at gøre noget ved et problem journaliste har unet frem til (eller skabt?).

Den undersøgelse, der i dag er blevet populariseret afliver altså ikke dne helt centrale myte omkring journalisternes venstresnogede tendenser.

Prove me wrong, men jeg tror, myten lever!

Comments are closed.