Kategorier

Seneste kommentarer

Seneste indlæg

Tags


« | Main | »

Grækenland og EURO’ens fald

By Hedegaard | March 21, 2010

Grækenland har oprettet en konto, hvor borgere og venlige sjæle kan indbetale penge til at hjælpe landet af med sin gæld. Det er nødvendigt, hvis ikke andre EU-lande skal træde til og skabe mere skade end gavn.

Grækenland har oprettet ‘Solidaritetskontoen for tilbagebetalingen af offentlig gæld‘. I disse krisetider bliver det næppe meget finere…

Mange taler om, at denne krise er EURO’ens lakusprøve, selvom der dog er lidt uenighed om, hvilke parametre, der skal måles på. Men med en allerede enorm og stadigt voksende gæld i Grækenland, er de andre EURO-lande altså i nogen grad tvunget til at træde til, hvis prestige-projektet, EURO’en, skal overleve. Spørgsmålet er, om EURO’en skal overleve. Hvis de andre EURO-lande må træde til, fordi Grækenland ikke kan klare sig selv, så er vi ude på et skråplan. Hvorfor skal man føre en ordentlig økonomisk politik, hvis andre bare kommer og betaler gildet, når det går galt?

Med andre ord kan der, i forsøget på at redde Grækenland og EURO’en i denne omgang, internt i EURO-zonen blive skabt en uhyggeligt dårlig kultur, som i det lange løb kun gør tingene værre. Dette er finanspolitiske problemer, som i sig selv gør et økonomisk samarbejde svært.

Derudover er der de monetære. Havde Grækenland haft sin egen valuta, ville denne have reageret på Grækenlands dårlige økonomi langt tidligere og tvunget den græske regering til at handle.  Derudover ville en svækket græsk valuta have hjulpet Grækenland videre bagefter. Det er ikke tilfældet i et område, hvor EURO’en reelt reagerer på 16 forskellige signaler på en gang.

EURO’ens teoretiske fejl

Forestil dig en lærer, der har en klasse med 16 elever. Læreren sidder ved sit kateder, hvor der er 32 knapper, to for hver elev. Hver elev har en knap med ros og en med skæld ud. Hvis en elev opfører sig godt, kan læreren trykke på knappen med ros for at tilskynde mere af denne adfærd og hvis eleven opfører sig skidt, kan læreren trykke på knappen med skæld ud, så eleven arter sig. Det er et smart system, hvor læreren altid giver hver enkelt elev den behandling som eleven fortjener go som gør, at hele klassen fungerer bedst muligt.

Så en dag beslutter skolen sig for, at de 32 knapper skal skæres ned til to, så alle elever enten får skæld ud eller ros på en gang – det er sikkert noget med fællesskab eller lige behandling. Nu skal læreren beslutte sig for, om alle eleverne skal have skæld ud, eller om alle eleverne skal have ros. Hvis Søren forstyrrer undervisningen men alle andre opfører sig pænt, ville læreren nok vælge at rose. Men det ville bare få Søren til at opføre sig endnu værre, indtil læreren ikke kan klare det mere og beslutter sig for at skælde ud. Men alle de andre elever, som opførte sig pænt, får nu pludselig skæld ud og begynder at opføre sig værre.

Det sidste er den beklagelige idé bag EURO’en. Den videnskabelige udgave af ovenstående kaldes The Thery of Optimum Currency Area, som der dog er en smule uenighed om blandt forskerne, hvorvidt EU lever op til. Kort fortalt skal landene:

Det handler grundlæggende om at opleve de samme problemer og afbøde dem ensartet. Det er i dag en kæmpe udfordirng i Europa.

For at vende tilbage til Grækenland, så har landet altså problemer, og EURO’en er ikke til megen hjælp. Alle tilhængere af EURO’en bør derfor indbetale penge på Solidaritetskontoen for tilbagebetaling af offentlig gæld, da alle andre end løsninger, end at Grækenland selv får orden i eget hus, vil bidrage yderligere til EURO’ens endeligt.

Jeg indrømmer blankt, at mine penge nok bliver brugt på noget andet.

Comments are closed.