Loading ...« Om politik og moral | Main | Anmeldelse: The Belgrade Phantom »
Økonomiens mange ansigter
By Hedegaard | January 16, 2010
Et skarpt hoved og en Twitter-profil vil lære de fleste økonomi på relativt kort tid. Se her hvordan.
De fleste tror, at økonomi handler om lange formler, matematik og indviklede symboler, som ingen forstår. Og hvis man vil læse økonomi på universitetet, så er det også rigtig nok. Men det er både fejlagtigt og en skam. Hvorfor det er fejlagtigt ligger udenfor denne post, men det er en skam, fordi det fratager mange glæden ved økonomi, som jeg ellers er overbevist om, at de ville have haft. Lad mig komme med et par eksempler.
Princeton definerer økonomi således(min oversættelse):
Det vil egentlig bare sige, at økonomi beskæftiger sig med, hvordan man skaber og fordeler noget – lige meget om det er fysiske ting, såsom sko, et møbel eller et hus eller om det er tjenester såsom flyttehjælp, økonomiske udregninger eller psykologsamtaler.
Men man må ikke glemme præmissen. Grunden til, at alt dette er nødvendigt er, at vi lever med det forhold, som økonomer kalder ‘knappe ressourcer’. Det betyder, at vi ikke alle sammen kan få alt det vi gerne vil have på en gang. Med fare for at støde de mere religiøse typer, så er der også knappe ressourcer selv i paradisets have: To mand kan ikke opholde sig på samme sted på en gang.
Økonomi går altså ud på, hvordan vi bruger de begrænsede midler vi har. Med de simple oplysninger er det nemt at lave en økonomisk analyse af hverdagens begivenheder. Og hvad har det så med Twitter at gøre? Følgende:
Ovenstående er fra en Twitterprofil, hvor en far taler til sin søn, som vi også ved, at han bor sammen med. Der er tydeligvis noget, der skal fordeles, nemlig farens tid. Farens tid er altså en knap ressource, der er kun 24t i døgnet. De mulige fordelinger af farens tid er at bruge tid på at høre sønnen ævle løs eller at have et stille øjeblik. Resten vil være tankeeksperiment fra min side, men årsagen til, at faren vælger ro fremfor at snakke med sin søn kunne f.eks. have følgende forklaring:
1. Faren har nem adgang til sin søn og derfor er det at snakke med sønnen nemt tilgængelig relativt til ro. Faren vil altså altid nemt kunne få tilfredsstillet sit behov for samvær med sønnen, selvom dette måske er større end behovet for ro, hvorimod ro altid vil være efterspurgt af faren.
2. Faren har haft en meget hård dag, hvilket gør, at efterspørgslen på ro stiger.
Der kan sikkert også være andre forklaringer, men pointen er, at faren handler rationelt i forhold til de givne forhold og den viden han har. Men kunne man måske argumentere for, at faren bør bruge tid på sønnen i stedet?
Ja, men det ville kræve et ekstra forhold. Hvis vi forestiller os, at sønnen ovenpå faren afvisning ville være mindre tilbøjelig til at tilbringe tid sammen med faren, hvilket ville gøre det sværere for faren at tilfredsstille behovet for samvær med sønnen fremover. I så fald ville ‘prisen’ for ro stige.
Ovenstående kan for økonomer formuleres matematisk – hvadend man synes det giver mening eller ej. Men det er faktisk først her, at mange står af. Resten handler om simple ræsonnering, som de fleste er i stand til. Desværre glemmer mange økonomer denne øvelse og hopper direkte, og hvoedløst, ud i formlerne.
Topics: De lange, Økonomiske lektioner | 2 Comments »
January 16th, 2010 at 12:54
Folkene på Princeton har vist heller ikke lige forstået, at økonomi (ligesom jura og såkaldt statskundskab) ikke er = videnskab.
January 16th, 2010 at 15:33
Det er jeg enig med dig i, men det er nærværende udvedkommende…