Loading ...« Dagens galde | Main | Bag of weed »
Obama – Fredsprins eller Kejser?
By Hedegaard | October 9, 2009
Obama har i dag fået Nobels Fredspris, og det er efter min bedste overbevisning en skandale! Obama blev nomineret under to uger efter sin tiltræden og han har endnu ikke været præsident i et år. Nomineringen siger dog, desværre, noget om den stemning, som verden er i for tiden.
Lad mig starte med det åbenlyse, nemlig hvorfor Obama fik prisen. Angiveligt fordi han har skabt et nyt internatioanlt klima for diplomati og i det hele taget er en ‘stand up guy’. Da formanden for den norske Nobel-komite blev interviewet til CNN om det, lød det sådan her:
Der har allerede været en del debat om emnet. Danske politikere er næsten alle jublende, de såkaldte eksperter er tvivlende. Jeg mener, at Nobel-komiteen har et problem af flere årsager.
For det første: Der ligges vægt på, at man giver Obama prisen, fordi man gerne vil støtte Obamas projekt og idealer. Det gør fredsprisen til et politisk projekt, som er meget uheldigt – noget Søren Pind i øvrigt også har bemærket. Selvom formanden for komiteen mener, at man har gjort noget lignende før, ved at støtte Willy Brandt og Gorbatjov, så er forskellen fra Obama til disse to bemærkelsesværdig, da både Brandt og Gorbatjov havde konkrete politiske projekter som efterfulgte nogle af verdenshistoriens mest skrækkelige perioder. Meget kan man sige om George Bush, men det ville mere end almindelig useriøst at påstå, at han har haft samme skadelige effekt som Stalin og Hitler. Desuden kan man næsten tale om en tendens, da Al Gore jo for to år siden fik prisen for at lyve om miljøet – hvad det så end har med fred at gøre?
For det andet: Obama har intet foretaget sig. Smukke taler, lovende ord og gode intentioner til trods, så står der tilbage, at Obama endnu ikke har formået at få gennemført et eneste politisk projekt. Guantanamo eksisterer endnu, USA fører stadig krig i både Irak og Afghanistan hvor Obama har åbnet op for at USA sender flere soldater til, Obama sagde nej til at mødes med Dalai Lama af frygt for Kina, han tog ikke afstand fra den iranske regerings voldsomme fremfærd med urolighederne i Teheran ovenpå valget, han vil ikke som lovet frigive billeder eller retsforfølge nogen i forbindelse med de amerikanske tortursager og han har afvist at standse USA’s ulovlige indespæringer i kampen mod terror. David Trads spørger i dagens Berlingske, om Obama bare er en ny Bush? Og svaret er formentlig ja!
For det tredje: Flere, heriblandt Nobel-komiteen, har lagt vægt på, at det skulle give et godt rygstød til at sikre den stil, som de mener Obama lægger for dagen. Baseret på ovenstående, så kunne noget tyde på, at den stil ikke afviger synderligt fra Bush’. Så hvad er det reelt disse mennesker støtter op om? Vi ved det ganske enkelt ikke, og det er pointen. At få en fredspris bør være resultatet af en forudgående stor indsats for fred. Ikke at nogen, naivt, håber på, at man i fremtiden vil kæmpe for fred. Hvis Obama efter sin første periode som Præsident havde skabt en helt ny verdensorden, så fint nok. Indtil videre er han kun faldet i meningsmålinger, og færre og færre har tiltro til, at han kan løse alle de problemer, han i valgkampen lovede at tage hånd om.
For det fjerde: Der er allerede meget debat om, hvorvidt det er rigtigt, at Obama har fået denne pris. Det i sig selv er uheldigt for prisens omdømme og er med til at devaluere både fremtidige og tidligere modtagere. Mange reaktioner fremfører samme argument: ‘Det er for tidligt, han får den’. Håbløst arrogant vrøvl skal man lede længe efter! Enten har man gjort noget, så man fortjener den, eller også har man ikke. Man kan ikke sige i dag, at Obama har fortjent en pris for noget han gør i morgen. Er man imod at han får den nu, må man afstå fra at kommentere på, hvorvidt han bør have den en gang i fremtiden, da det ganske enkelt er umuligt at udtale sig om, før fremtiden er fortid.
For det femte: Han er for svag. Da Obama holdt tale i Kairo var én ting klart bagefter, nemlig at det ikke havde hjulpet det mindste. Ekstreme muslimer og ekstreme jøder kæmpede om at påvirke Præsidenten i det vi alle venter på: Obamas handlinger. Obama holdt en flot tale i Kairo om, hvor vigtigt samarbejde, diplomati og fælles forståelse er, og han langede endda lidt ud efter Israel. Men en eller anden dag skal han trække en streg i sandet og vælge side, og indtil den dag kommer, har alle interesse i at kæmpe frygtløst for deres side. Obama kan altså ende med at være for svag en Præsident til at kunne indfri de mange fine løfter, han er kommet med. At tale om fred er en ting, at skabe den er noget andet.
Men hvorfor har Obama så fået prisen alligevel? For mig at se er der tale om en bestemt Zeitgeist. Gamle dyder som gjorde store mænd er ikke længere god skole. Det handler ikke om integritet eller at bevise sit værd. Det handler om at ‘vinde diskursen’, profilere sig som som en handlingens mand snarere end at være det eller at udtrykke forståelse i de fem minutter man har i en børnehave, mens der er TV på, inden man skal videre til lækker middag med et andet statsoverhoved. Og i disse discipliner er Obama ganske enkelt fremragende. Han forstår at sælge varen, selvom produktionen stadig er i gang.
Obama er ypperstepræsten i det floskel-diktatur, der styrer den moderne vestlige verden, og derfor får han fredsprisen. Fordi Nobel-komiteen så er med i det gode selskab. Dem der forstår, hvor vigtigt samarbejde er. Dem der ved, hvordan verden bedst organiseres. Dem der ikke stiller ultimative krav, men taler om tingene.
Floskel-diktaturet er dem, der konstant forsikrer hinanden om, at kejseren skam har tøj på. Halleluja, det der Obamania er fedt!
October 15th, 2009 at 18:34
Hedegaard har i alle fall vunnet DENNE diskurs.
Takk – og unnskyld! – fra et Norge, der tidens Zeitgeist godt merkes over år..
Mvh Johan Berger(Drammen, Norge)
October 15th, 2009 at 23:09
Det er mig, der takker, Johan :)
October 16th, 2009 at 21:29
Talsmanden for Nobelpriskomitten siger: “We want to promote wat he stands for”.
Det siger vel alt: Nobels fredspris er politisk, dvs. partisk og man skal være venstreorienteret for at få en den.